Byggeri i topkvalitet

Vi er specialister i opstilling og renovering af bl.a. moduler og pavilloner til erhverv

Hvem er CE Nord?

Om os

Hos CE Nord er vi mere end et byggefirma – vi er håndværkere, der brænder for det, vi laver. Vi arbejder med byggeri, fordi vi ønsker at levere godt håndværk, ordentlighed og ærlighed i tæt samarbejde med vores kunder. For os handler et
byggeprojekt ikke kun om materialer og tidsplaner, men om mennesker, tillid og optimale løsninger, der fungerer i hverdagen.


Vi har mange års erfaring inden for montagearbejde og er især kendt for vores ekspertise indenfor opstilling og renovering af moduler og pavilloner til erhverv. Med alle faggrupper samlet under ét tag og egen produktion indenfor Tømrer, EL, VVS & Kloak/Entreprenør – kan vi varetage både hovedentrepriser og tekniske installationer i egen organisation og tage ansvar for hele processen fra første dialog til færdigt resultat.


Hos CE Nord møder du fagfolk, der lytter, spørger ind og finder løsninger, der passer til jeres behov. Vi prioriterer klar kommunikation, tryghed i processen og levering til tiden – uden at gå på kompromis med kvalitet, sikkerhed eller økonomi.


Det betyder for dig som kunde, at du får én ansvarlig samarbejdspartner, der har overblikket og tager ejerskab for hele projektet. Du slipper for at koordinere mellem flere entreprenører og kan være tryg ved, at alle aftaler bliver overholdt, samt at løsningerne er gennemtænkt fra start til slut. Vi arbejder proaktivt, holder dig løbende orienteret og sikrer, at resultatet fungerer i praksis – også når projektet er afsluttet. Siden 2014 har vi opbygget et stærkt ry som en pålidelig samarbejdspartner i byggebranchen, og med mange års samlet erfaring i teamet leverer vi løsninger, der holder – og relationer, der varer ved.

Hvem er vi?

Mød nogle af dem, der står i spidsen for arbejdet

Direktør & Ejer – Jesper Østrup-Jeppesen

Med en erfaring indenfor tømrerfaget siden 1998 og modulbyggeri siden 2014, har jeg altid haft en undren overfor den traditionelle byggeform, hvor faggrupper modarbejder hinanden for at tjene flere penge. I min tid som ansat i andre virksomheder, blomstrede idéen og jeg valgte at starte op, som selvstændig med en ambition om at skabe en virksomhed med godt humør og arbejdsmiljø, samt tværfagligt samarbejde i stedet for modarbejdelse imellem de respektive faggrupper. Jeg er stolt over at stå i spidsen for et CE Nord, hvor vi netop er lykkedes med at skabe dette med alle autorisationer og faggrupper under et tag. Min fortsatte ambition og mål for CE Nord er, at vi forbliver den foretrukne og ledende samarbejdspartner inden for modulbranchen, samtidig med at vi kan tilbyde vores kunder hjælp til byggestyring samt egenproduktion af moduler og Tinyhouse’s på sigt.

Projektchef & Byggestyring – Michael Christensen

Jeg har en bred erfaring og god helhedsforståelse for byggeri fra A til Z, i form af min fortid som selvstændig erhvervsdrivende indenfor bygge og anlæg i ca. 10 år. Herefter har jeg arbejdet med Projekt- & Byggestyring for flere af de større Entreprenørfirmaer i ca. 20 år. Senest har jeg siddet som Senior Projektchef på Herlev Bymidte for NREP. Jeg brænder for det gode byggeri fra start til slut og trækker på min erfaring og relationer, for at sikre den korrekte pris og kvalitet i vores afleveringer samt overholdelse af deadlines.

Entreprise- & Afdelingschef for Tømrer – Lasse Christiansen

Jeg kommer fra en fortid som selvstændig Tømrermester og har arbejdet indenfor tømrerfaget siden 1992 og med moduler/pavilloner siden 2014. Mine mange års erfaring i branchen har gjort mig særligt stærk i at finde praktiske løsninger, der fungerer i virkeligheden både indenfor nybyggeri og renovering. For mig er godt håndværk noget, man kan se og mærke. Jeg hjælper vores kunder ved at sikre, at opgaverne bliver udført ordentligt fra start og at detaljerne er på plads – selv dem, man ikke lige ser ved første øjekast. Mit mål er, at CE Nord bliver den foretrukne hovedentreprenør/samarbejdspartner indenfor modul- og erhvervsbyggeri.

VVS-Installatør / Teknisk projektleder – Jonas K. Sørensen

Med en fortid som udførende VVS- & Energimontør samt VVS-Tekniker, internt- og eksternt salg i grossistleddet, har jeg en holistisk tilgang og forståelse for samtlige processer igennem vores projekter fra planlægning, indkøb, udførelse og projekt/byggestyring til sagen er helt i mål og kunden er fuldt ud tilfreds. Jeg har arbejdet som VVS-Installatør siden 2020, hvor jeg har stået for planlægning, koordinering, medarbejderhåndtering og pleje samt projekt- og byggestyring af det tværfaglige samarbejde imellem alle håndværksgrupper. Med over 15 års erfaring inden for VVS, Energioptimering & Byggeri, kan jeg rådgive kunderne om løsninger, der er både driftssikre og fremtidssikrede. Jeg lægger
stor vægt på dialog og forventningsafstemning, så kunden er med i processen og beslutningerne, når det giver mening og samtidig ved, hvad der sker – og hvorfor. Mit mål er altid at levere løsninger, der fungerer problemfrit i hverdagen og lever op til gældende krav og standarder.

Afdelingschef for El / Teknisk projektleder – Dennis Birkelund

Før jeg kom til CE Nord, har jeg arbejdet som Elektriker siden 1998 på både mindre og større erhvervsprojekter. Siden dengang har jeg både været selvstændig erhvervsdrivende og ansat indenfor El-faget, hvor jeg grundet min årelange erfaring, især er god til at skabe overblik over komplekse elinstallationer med min gode teknisk forståelse. Jeg hjælper vores kunder ved at tænke helhedsorienteret og sørge for, at installationerne er sikre, brugervenlige og tilpasset bygningens
anvendelse. For mig er det vigtigt, at tingene virker – også mange år efter afleveringen.

Kloakmester & Afdelingschef Entreprenør – Kasper Aabo

I min rolle som Kloakmester varetager jeg alt vores entreprenør- og kloakarbejde. Min erfaring beror sig på arbejde som kranfører udsendt for forsvaret i Kosovo. Ydermere har jeg arbejdet indenfor entreprenør- og kloakfaget siden 2006 og efterfølgende været selvstændig Entreprenør og Kloakmester med 10 medarbejdere, bla. med en del arbejde for det offentlige, herunder forskellige kommuner. Denne erfaring bruger jeg i vores daglige samarbejde med vores kunder i form af rådgivning, projektering og as-build tegninger, som jeg løbende opdaterer imens jeg projektstyrer alt vores arbejde
under jorden på byggepladserne ved altid at være deltagende og kvalitetssikre vores arbejde under udførelsen.

Om os

Hvorfor arbejde med os?

Ekspertise

Hos CE Nord er vi et erfarent og dedikeret montage- og byggefirma, der har specialiseret sig i at levere komplette løsninger til erhvervsbyggeriet - specielt indenfor opstilling og renovering af moduler og pavilloner til erhvervs- og offentlige kunder.

Pålidelighed

Siden 2014 har vi opbygget et stærkt ry, som en pålidelig og professionel samarbejdspartner, der altid leverer byggeprojekter med høj håndværksmæssig kvalitet. Vores mål er at være den foretrukne aktør i byggebranchen, hvor vi konstant sætter sikkerhed, kvalitet, økonomi og levering i fokus.

Kundetilfredshed

Vi prioriterer altid kundetilfredshed højt og arbejder tæt sammen med vores kunder gennem hele byggeprocessen. Vi lytter til deres behov og sikrer, at de er glade og tilfredse med det færdige resultat.

Alt under ét tag

Vi er stolte af at kunne tilbyde vores kunder en helhedsorienteret tilgang til byggeprojekterne, hvor vi kombinerer vores store ekspertise og erfaring fra flere fagområder for at levere de bedste og mest omkostningseffektive og bæredygtige løsninger.


Vi er et vækstorienteret firma, og vores store ambition er at udvikle både vores medarbejdere og vores forretning. Vi er en arbejdsplads, hvor faglig udvikling og vidensdeling altid er i højsædet, og vi arbejder hele tiden på at styrke vores position på markedet.

Kompetencer

Vores faglige ekspertise

Tømrere

Vi har et stærkt team af dygtige tømrere, der håndterer alt fra nybyggeri og renovering til specialopgaver.

Hos CE Nord har vi alle nødvendige faggrupper in-house, så vi kan håndtere komplekse byggeopgaver fra start til slut. Vi er i dag en samlet organisation, hvor alle vores håndværkere arbejder tæt sammen. Det giver os mulighed for at sikre et højt kvalitetsniveau, effektiv projekt- og tidsstyring, som samlet giver det bedste resultat.

Elektrikere

Med vores autoriserede elektrikere er vi i stand til at håndtere både små og store el-installationer og sikre, at alle installationer lever op til gældende lovgivning og standarder.

Vores autoriserede VVS'ere er eksperter i alt fra installation af varmepumper til renovering, servicering og nybyg af VVS-installationer.

VVS-montører

Vi udfører professionelt kloak- og entreprenør-arbejde til modulbyggeri – fra jord- og funderings-arbejde til færdige kloakløsninger. Vi sikrer et solidt grundlag og effektiv koordinering, så byggeriet kan gennemføres hurtigt og uden forsinkelser.

Kloak / Entreprenør

Vores malere sørger for at afslutte byggeprojekterne med den perfekte finish, der både beskytter og forskønner bygningernes udseende.

Malere

Vi er desuden medlem af Dansk Håndværk og overholder de gældende overenskomster for EL, VVS, Tømrer og Kloak/Entreprenør, hvilket sikrer,
at vores medarbejdere altid har de bedste arbejdsforhold. Vi har generelt fokus på, at arbejdssikkerheden altid har et højt niveau

Vores certificeringer og autorisationer

Kvalitet og sikkerhed

Autorisationer

Vi er autoriseret inden for VVS, el og kloak og udfører alle opgaver i overensstemmelse med gæld-ende lovgivning og branchens regler. Det betyder, at vi har de nødvendige kompetencer til at installere, servicere og vedlige-holde tekniske installationer på en korrekt og sikker måde. For vores kunder er det en garanti for professionelt udført arbejde, høj kvalitet og fuld overholdelse af myndighedskrav.

Certificeringer

Vi prioriterer høj faglighed og holder os løbende opdateret gennem relevante kurser og certificeringer. Vores med-arbejdere efteruddannes kontinuerligt, så vi altid arbejder efter gældende standarder, krav og bedste praksis i branchen. Det sikrer vores kunder professionelle løsninger med fokus på kvalitet og sikkerhed.

Sikkerhed

Sikkerhed er en naturlig del af vores arbejde. Vi udfører alle opgaver med korrekt personligt sikkerhedsudstyr, herunder godkendt arbejdstøj (high WIZ), sikkerhedssko og sikkerheds-briller. Ved kranarbejde eller arbejde i højden anvender vi altid hjelm. Vi er vant til at arbejde under høje sikkerhedskrav og sikrer en tryg og ansvarlig udførelse af alle opgaver.

Godkendelsesnr. - Gyldighedsområder:
Elinstallatørvirksomhed - EFUL16819
VVS-UInstallatørvirksomhed - VFUL16820
Kloakmestervirksomhed - KFUL16875

Se nogle af vores tidligere cases herunder

Cases

Genhusningssag i Sorø

Kontakt

Direktør & Ejer  Jesper Østrup-Jeppesen


E-mail:

jj@ce-nord.com

Projektchef & Byggestyring  Michael Christensen


E-mail:

mic@ce-nord.com

Entreprise- & Afdelingschef for Tømrer  Lasse Christiansen


E-mail:

lc@ce-nord.com

VVS-Installatør / Teknisk projektleder  Jonas K. Sørensen


E-mail:

js@ce-nord.com

Afdelingschef for El / Teknisk projektleder Dennis Birkelund


E-mail:

dj@ce-nord.com

Kloakmester & Afdelingschef Entreprenør  Kasper Aabo


E-mail:

ka@ce-nord.com